Læsere af nyere moderne kortprosa præsenteres her for en fin samling tekster, indeholdende dansk og afghansk skønlitteratur af kvindelige forfattere.
Bogen er udgivet af Dansk PEN med støtte fra Kulturstyrelsen. De 16 tekster er alle skrevet af kvinder; hver anden tekst af en dansk forfatter og hver anden af en afghansk forfatter. De danske forfattere, der har bidraget til samlingen er forholdsvis kendte forfattere, både ældre som Hanne Marie Svendsen og Kirsten Thorup og yngre som Iben Mondrup og Stine Pilgaard. De fleste af teksterne tager på hver sin måde fat på vægtige temaer som savn, sorg, længsler og drømme. På forskellig vis præsenteres fragmenter af livet set fra kvinders synsvinkel. Nogle af de danske bidrag er uddrag fra udgivne romaner/novellesamlinger, fx et kapitel fra Kamilla Hega Holsts På træk. Bagerst findes korte forfatterbiografier og omtale af PEN. Bogens format: 12x17,5 cm.
Spændende antologi, der på trods af enkelte skønhedsfejl i oversættelsen af de afghanske bidrag, giver et fint billede af dansk og afghansk kortprosa og giver stemme til en række kvindelige forfattere fra begge lande.
Ca. halvdelen af de danske tekster findes også i andre bøger. Dansk PEN udgav i 2012 antologien SpejlingerSpejlinger, der på samme måde som denne udgivelse og i samme form og layout lader tekster fra den arabiske og den nordiske verden spejle sig i hinanden Ca. halvdelen af de danske tekster findes også i andre bøger. Dansk PEN udgav i 2012 antologien , der på samme måde som denne udgivelse og i samme form og layout lader tekster fra den arabiske og den nordiske verden spejle sig i hinanden .