Bøger / faglitteratur / biografier

Mærsk Mc-Kinney Møller : et personligt portræt af Danmarks største erhvervsmand


Beskrivelse


Gennem 11 samtaler med de nærmeste venner, familie og rådgivere tegner forfatterne et personligt portræt af skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller (f. 1913), der selv beretter om sin opvækst, karriere, årene i USA, forholdet til faderen A.P. Møller og om sit fremtidshåb for koncernen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. okt. 2008

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 15. okt. 2008

Læsere af erhvervs- og kendis-erindringer.

Dette er if. forordet ikke en fortælling om virksomheden men mere et personligt portræt af Mc-Kinney Møller(M), tegnet af dem, som kender ham bedst. Men i praksis er de to sider dog her ret umulige at adskille. Bogen er opdelt i temaafsnit: bag om myten, forandringens vinde, på den globale scene etc. og skildrer M via bearbejdede interviews med nøglepersoner i hans liv. M runder selv af i sidste afsnit. Et par af indlæggene er ret intetsigende, og fx Uffe Elleman virker ofte mest optaget af at profilere egen indsats, ligesom der er en del gentagelser. Nogle - især kunstneren Per Kirkeby, Jan Leschly og Jess Søderberg, hvor vi her også får et lille kik ind på direktionsgangen - kommer dog et spadestik dybere end normalt i denne type erindringer. Sidstnævnte fik brutalt sparket efter 16 år, men har alligevel storsind nok til at vise taknemlighed for at have nået helt til tops. Alt i alt portrætteres M som et skarpsynet, visionært, retlinet men også jernhårdt krævende menneske, der sjældent tilgav fejl og til sidst havde meget svært ved at slippe tøjlerne. Men generelt lægges dog ingen alen til eksisterende viden om M.

Om emnet primært: Mærsk : manden og magten, som er mere historisk pågående og dybdeborende analyserende mht. M i egenskab som virksomhedsleder.

En lidt ujævn kalejdoskopisk bog, hvor fortrinsvis mainstream 99.4 læsere og kendis-interesserede, som ikke tidligere har læst om Mc-Kinney Møller, vil føle sig underholdt.