Bøger / faglitteratur til børn / vejledninger

Magiske masker : børnenes bog om maskemaling


Beskrivelse


De nødvendige materialer som glimmer, pensler, vandbaseret sminke- og hårfarver samt sprayfarver. 20 forskellige masketyper med en trin for trin vejledning samt fotos af de færdige resultater. Eksempler på bl.a. dyremasker, hekse, alfer, Frankenstein, skeletter, gamle mænd og fine kvinder.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. dec. 2001

af

af

Lisbeth Thue (skole)

d. 21. dec. 2001

Inspirerende bog for børn og voksne i alle aldre, når man skal male magiske masker til teaterforestilling, fastelavn eller Halloween. Forfatteren viser 20 modeller, der udfra egne drømme og ideer, får ansigt og hår malet og sprayet i alle regnbuens farver. Hun lægger op til, at børnene bruger fantasien og selv tegner et forslag til maske på papir, som de senere, afhængig af alder og sværhedsgrad, kan hjælpe hinanden med at dekorere med sminke på vandbasis. Bogen har forrest et afsnit i tekst og foto om materialer: glimmer, penseltyper, svamp, sminke- og hårfarver. Der er en lille farvelære, og hvordan masken fjernes. Herefter følger 20 opslag, hvor modellen er fotograferet med den færdige maske på v-siden. På h-siden er en trin- for trin vejledning, hvordan masken tegnes og males. Teksten kan elever fra 4. kl. selv læse. Udvalget varierer fra søde masker til de mere frygtindgydende. Der er ideer til sommerfugl, spiderman, boxerhund, bambi, dinosaur, Frankenstein, løve, zebra, skovalf, alien, heks, skelet, Batman, gammel mand, fin dame m.fl. Bogen supplerer lignende bøger bl.a. Flotte fjæs og morsomme masker (1992), Special effects (1998), Halloweenbogen (2001) og Mal en maske (1998). På omslaget er vist flere af bogens modeller.


Bibliotekernes vurdering

d. 21. dec. 2001

af

af

Susanne Thøfner

d. 21. dec. 2001

Denne venlige, farvestrålende bog viser på sort baggrund 20 forskellige børn fra 4 år og deres forskelligartede ansigtsmasker. Bogens forside viser en nuttet bambi med forsølvet gevir af grene, men her er også bl.a. en sommerfugl, Frankensteins kone, Batman, en zebra og en bokserhund. Bogen indledes med et kort afsnit om de vandbaserede sminkefarver og de øvrige materialer. Børnenes masker gennemgås herefter i opskriftsform med oversigt over de anvendte materialer og et lille før-foto og et stort foto af det færdigmalede barn. Modellerne er relativt enkle at gøre efter, men kræver gennemgående både sminkefarver og forskellige hårfarver og vil især egne sig som inspiration til børnehaver, fritidsklubber, SFOer o.l., hvor flere børn skal sminkes samtidig, så man har et udvalg af materialer. Vi har efterhånden adskillige bøger om ansigtsmaling, og uden at være epokegørende anderledes placerer denne nydelige bog sig i den lettere ende, hvor børnene selv kan være med til at designe og måske også male de farvestrålende ansigter. Til børnebibliotekets lånere.


Kristeligt dagblad

d. 7. feb. 2002

af

af

Helene Moe

d. 7. feb. 2002