Bøger / skønlitteratur til børn

Mammut


Beskrivelse


Billedbog. Alle dyrene synes, den nyfødte elefantunge er nuttet og iøvrigt ligner dem selv en smule. Selv synes den mest, den er en mammut. Vi er i et univers, hvor dyrene går frit omkring, elefanter, gris, mus, kanin, giraf, løve og abe.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. sep. 2010

af

af

Lars Aagaard

d. 10. sep. 2010

Billedbog for elefantglade børn fra 2 år og voksne.

Alle dyrene synes, den nyfødte elefantunge er "nuttet" og iøvrigt ligner dem selv en smule. Selv synes den mest, den er en "mammut" - hvor den så har det fra? Vi er i et univers, hvor dyrene går frit omkring, gris, mus, kanin, giraf, løve, elefanter og abe, en mellemting mellem Paradis og zoologisk have. Forsatsbladene er elefanthud-mønstrede, dyreskildringerne let aflæselige og humoristiske, teksten kort og fyndig - den er bestemt nuttet, den lille skat. Forfatter / tegner kendes på dansk fra et par snese billedbøger i samme vægtklasse.

I sit udtryk minder Genechtens elefanter om Birde Poulsens mange kærlige elefanttegninger. Blot er bogens format større end nogle af dennes.

En anvendelig, sød og charmerende, men ikke uundværlig billedbog til de mindste.