Manden, som troede på storken

Børn fra 4 år og op til omkring 7 år vil more sig over denne pudsige og charmerende historie. Sjov forside med manden, som spejder efter storken med fnisende børn under sig. Fint dækkende bagsidetekst.

Rigtig sød historie om en mand, som gerne vil have et barn. Han ved dog ikke helt, hvordan det lader sig gøre. Han lægger sukker i vindueskarmen til storken - og venter - men der kommer ikke noget barn. En dag løber han ind i den frodige genbokone, som har iagttaget ham fra vinduet. Hun kysser ham på munden, og så går det slag i slag. Den intetanende mand ender i sengen hos konen, og til sin store forbløffelse vokser hun sig herefter større og større, og får til slut et barn. De lidt collageagtige illustrationer kan minde om både Mette-Kirstine Bak og Thomas Balle, og klæder den løjerlige historie godt. Der er noget eventyrligt og altmodisch på den gode måde over bogen. Tekstforfatter Rosenlöcher og illustrator Bohn er et rigtig charmerende første bekendtskab på dansk.

Bogen minder mest om Wolf Erlbruchs Hvordan mon -?, 1996. Af andre titler med en poetisk, humoristisk eller eventyragtig tilgang til emnet forplantning kan nævnes Vingekatten, 2000, og Mor har lagt et æg, 1993.

Sjov, eventyrlig og stemningsfuld billedbog med sit helt eget udtryk for forplantningens mysterium. Jeg tror, den kan holde til mange gennemlæsninger, uden man bliver rigtig træt af den.

Læs hele vurderingen