Martha er en underlig pige. Hun er gammelklog og så lider hun i den grad af empati, så hun slet ikke tåler andres sorger og ulykker. Det går så vidt, at hun begynder at praktisere aktiv dødshjælp: først på tilskadekomne dyr, men senere på mennesker. Kun hendes bror Simon kender sandheden og langt hen er han enig og solidarisk med Martha, der mener sig helt normal og ikke kan se noget galt i at vise medfølelse. Efterhånden begynder Simon dog at tvivle på Marthas motiver og slutteligt beslutter han sig for at melde hende til politiet - eller gør han? Bogen er den forklaring, han har nedskrevet sammen med anmeldelsen mens han overvejer, om han skal bryde Marthas tillid til ham og fortælle hendes rigtige navn i anmeldelsen. Staun er en fremragende forfatter, der gerne og kompetent fører os ind i menneskesindets mindre pæne krinkelkroge. I denne roman foregår historien for en gangs skyld i Danmark med en egentlig stille og rolig handling oplevet gennem den selvudslettende iagttager, men det er jo det, der gør den ekstra uhyggelig og uafrystelig. Den er mere i stil med Blå hav end med Fanny Fiske-serien.