Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Medaljen


Beskrivelse


Fortællingen om en heltegerning der forvandler sig til en katastrofe.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. juli 2009

af

af

Mads Overmark

d. 29. juli 2009

Bogen henvender sig til børn i 3.-5. klasse, fra 9 år, og kan anvendes til fælleslæsning, læsetræning og fritidslæsning eller som en del af et emnearbejde fx om det at være anderledes. Den kan også bruges til højtlæsning for de samme klassetrin.

Henrik Einspor er vel kendt af de fleste børn for hans bøger, der kombinerer gys og humor. Særligt bøgerne om Jack Stump er meget populære. Denne her er noget anderledes. Tosse-Ib er landsbytossen som de lokale har lidt ondt af, og som børnene kun driller en lille smule, men ellers er han accepteret. En ny dreng, Ove, flytter til byen, og han kan ikke se på Ib med samme overbærenhed, men er mere ondskabsfuld i sine drillerier. En vinterdag redder Ib Ove fra at drukne i en våge og så troede jeg, at sporene var lagt til en lykkelig slutning. Men heldigvis var forfatteren den smarteste af os, og der venter en overraskende slutning, som kan give stof til eftertanke og samtale. Sprog og handling er velegnet til målgruppen. Teksten er ledsaget af farveillustrationer af Peter Bay Alexandersen.

Serien Dingo. Erindringer er et spændende nyt tiltag i Dingo-serierne.

En rigtig flot fortælling, som alle biblioteker bør have mindst et eksemplar af.