Niende bind i serien om Aurelio Zen, og bestemt ikke den ringeste i serien. Zen bor nu i Lucca sammen med kæresten Gemma, tilbagetrukket og uden de store sager. Så finder man et lig i en forladt militærtunnel i Dolomitterne, og så er Zen tilbage på banen. Konspirationsteorierne blomstrer, spor tilbage til 2. verdenskrig og de turbulente år i 60'erne og 70'erne, hvor Italien som stat var på vej mod sammenbrud, spiller ind. Zen bliver modarbejdet fra alle kanter, sandheden må ikke komme frem, men i sidste ende kan Zen vende tilbage til sin elskede Gemma, og alt er ordnet og opklaret. Som sædvanligt er det et spændende plot Dibdin udfolder for læseren, og som sædvanligt er Zen i topform, nu hvor han udfolder sig i Norditalien, og Dibdin forstår virkeligt at beskrive disse fjerne provinser, det spegede spil, hvor mange organisationer spilles ud mod hinanden, hvor sort ikke er sort og hvor hvidt måske er lidt meleret. En fremragende krimi, fyldt med fint tegnede personer, med lokalatmosfære, og med Zen som den evigt tænkende og reflekterende hovedperson, som med logik og følelse finder frem til sandheden bag alle løgnene.