Den alsidige Bent Haller afprøver denne gang den superkorte form. Her er tale om 49 stykker kortprosa, skitser og fragmenter af varieret indhold. De fleste er minutiøse situationsbilleder ogerindringsglimt fra rejser ude og hjemme; andre er snapshots af iagttagelser, stemninger og hændelser. Enkelte af historierne er smånoveller med regulære pointer og overraskelsesmomenter og andreigen har karakter af små stilstudier spændende fra Seebergsk neurotisk normalisme (nr. 38) til Herman Bangsk impressionisme i dialogform (nr. 46). Dette konglomerat efterlader imidlertid fraset enhåndfuld vellykkede tekster den uidentificerbare læser uafklaret med indtrykket af løsrevet tekstmateriale, hvoraf noget kunne være blevet til noget mere. Resten forbliver prætentiøse bagateller -omend ganske velskrevne sådanne - der ikke lever op til niveauet for det bedste af Hallers øvrige produktion. Kort sagt: alt for meget, alt for kort fortalt!.