Med 1230 omkomne var søfolkene i handelsflåden i allieret tjeneste den gruppe, der ofrede mest under krigen. Alligevel blev de ofte glemt ift. modstandskampen herhjemme. Først efter 1969 blev der fx mulighed for erstatning for de dybe psykiske ar, som mange havde fra konvojerne. Bogen er en let bearbejdelse af erindringer fra Martin Bantz, som gennemførte krigen som kaptajn i engelsk kystfart og i Atlant- og Ishavskonvojerne. Vi hører om overlevelse fra to sænkninger, hospitalsophold og forskellige dramatiske tildragelser. Men læseren, der efter titlen forventer indholdsdominans i form af torpedering, forlis og bombeangreb, vil skuffes. Bantz er en jævn fortæller, som for mig sjældent formår at levendegøre det dramatiske potentiale i begivenhederne, og det meste af bogen handler om mere hverdagsagtige ting som indkvartering, administration og forholdsvis banale iagttagelser ombord og i land. Fremstillingen er fra kaptajnens vinkel og medtager også episoder med brodne kar blandt søfolkene. Bogen er derfor ikke blot en gentagelse af den nærmeste eftertids unuancerede heltebillede, men formår alt i alt at give et udmærket bredt realistisk indtryk af forholdene for officerer og mandskab i den danske handelsflåde i allieret tjeneste under krigen.