Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Mellem to have


Beskrivelse


På sin mors dødsleje lover den unge Marianne at forlade England for at opsøge sin ukendte fiskerfar i Skagen. Det bliver en lang rejse, og da Marianne når frem til 1880'ernes Skagen, finder hun både kærligheden og den uventede historie om sin far.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. juni 2009

af

af

Lone Krøgh

d. 2. juni 2009

Dramatisk historisk roman for unge, som gerne vil kombinere danmarkshistorie med romantik.

Marianne har haft en fattig opvækst og er præget af at være et uægte barn. Da hun er 16, lover hun på sin moders dødsleje at forlade England og rejse til Skagen for at opsøge sin danske fiskerfar. Den far, der aldrig som lovet vendte tilbage til moderen. Efter den lange rejse til den lille fiskerby og kunstnerkoloni Skagen får Marianne plads i huset og falder hurtigt til. Hun lærer sproget, får nye venner og måske finder hun både kærligheden og sandheden om sin far. Udmærket historisk roman for store piger fra ca. 14 år med gode personskildringer og af det på en gang maleriske og fattige Skagen i 1880'erne.

Marie-Louise Jensen (f. 1964) med det danskklingende navn er engelsk-dansk og lever af at skrive ungdomsromaner. Mellem to have er hendes første bog på dansk.

Udmærket historisk ungdomsroman fra ca. 14 år om en ung engelsk pige, der i 1880'erne rejser til Skagen for at finde sin ukendte far.


Børn & bøger

Årg. 62, nr. 6 (2009)

af

af

Kent Poulsen

Årg. 62, nr. 6 (2009)