Kortroman om Jean, der som ung blev introduceret til en lille gruppe fascinerende personer med en generøs og skødesløs livsindstilling. De havde alle noget, de ville glemme, og det tænker Jean nu tilbage på. For den sprogligt fintsansende romanlæser.
Med denne bog er en af nobelpristager Patrick Modianos ældre romaner fra 1981 også blevet tilgængelig på dansk, oversat af Lone Bjelke. I romanen tænker fortælleren, Jean, tilbage på sine ungdomsår i tiden efter 2. verdenskrig, hvor han tilfældigvis blev en del af en ældre vennekreds, der hver på sin vis levede over måde. De mødtes omkring god mad og vin, hvor der lød forjættende sang og historier om tidligere, bedre tider, og tog på udflugter sammen. Jean fornemmer nok, at ikke alt blev fortalt, og det samme gør læseren. Teksten ledsages en række illustrationer, der både supplerer og udvider fortællingen. Kunstnerens navn er Pierre Le-Tan, han har også bidraget med tegninger til en anden af Modianos titler, "Poupée blonde de Pierre Michel Wals".
I ungdomstiden forekommer verden uendelig, og det gjorde den også for hovedpersonen Jean. Den lethed og tilsyneladende skødesløshed, hvormed Jean fortæller sin erindringshistorie, skal man nok ikke lade sig snyde af, og det er meget elegant skrevet. Le-Tans tegninger er mesterlige og bidrager til denne nagende fornemmelse af uvirkelighed og fortrængning.
Alice Munro arbejder i sine bøger også med erindringer, der på mange måder er med til at forme vores liv, fx novellesamlingen Livet.