Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Mikkel Ravn i Skanør


Beskrivelse


Mikkel er på flugt fra tyske landsknægte og kommer til sildemarked i Skanør. Her hjælper han den unge mand Ib med at slippe fra røveriske overfald og fortsætter sin rejse rundt i middelalderens Danmark.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. sep. 1999

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 3. sep. 1999

Så er der gang i middelalderen igen med genudgivelsen af dette første bind i serien om Mikkel Ravn samt bind 2 Mikkel Ravn i Skanør. Det er nu heldigvis igen muligt at supplere bogbestanden med et centralt dansk mesterværk. Bøgerne udkom første gang i 1979 og 1964, men alderen trykker slet ikke denne velkomne genudgivelse, der på forsiden smykkes af farveillustration af Svend Otto S, der også har leveret stregtegningerne inde i bogen. Seriens første to bind er begyndelsen på den spændende historie om flere aspekter af dansk middelalder. Den første bog er især om livet i den landsby, hvor Mikkel kommer til som spæd sammen med sin syge mor og efter hendes død bliver en del af en anden familie. Den anden er om Mikkels videre færd som ung mand på flugt fra tyske landsknægte og med beretning fra tidens vigtige sildemarked ved Skanør. Begge bøger er også historien om konflikterne på den tid mellem fattige og rige, danskerne og krigeriske lejesoldater og om dagliglivet for den almindelige fisker og landbruger. Det er dansk middelalderhistorie fortalt for børn, når det gøres bedst. Den historiske baggrunddsviden tynger slet ikke den velskrevne og fængende historie for de selvlæsende 10-årige, men bøgerne kan også læses op for de lidt yngre.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Kirsten Larsen

d. 19. dec. 2018

Her foreligger atter et stykke ordblindelitteratur fra forfatterens (venstre) hånd. Handlingen udspilles på grevefejdens tid. Ungersvenden Mikkel driver til havs i en jolle, men reddes af en forbipasserende fiskerskude, der skal til sildemarked i Skanør. Her forfølges Mikkels gode ven, sømanden Ib, af et par slubberter, der er ude efter hans penge. I sidste øjeblik redder de to unge sig bort fra forfølgerne og når velbeholdne hjem til Ålborg. Et gran historisk kolorit, en rapt fortalt røverhistorie og en særdeles enkel persontegning giver en anvendelig bog til brug i klassebiblioteker for ordblinde- og hjælpeskolebørn. Bogen vil også gøre nytte i udlånet for de jævne læsere fra 3. klasse og opefter.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

P. Borre Larsen

d. 19. dec. 2018

Mikkel Ravn i Skanør foregår i den kongeløse tid 1332-1340. Bogens hensigt er at skildre det bekendte sildemarked ved Skanør. Det gøres meget levende igennem den 18-årige Mikkel Ravns dramatiske oplevelser. Mikkel, som er svinehyrde, må flygte fra Lolland. Han kommer til Skanør og oplever sildemarkedet, hvis stemning beskrives godt, samtidig med, at bogen har en spændende handling. Sproget er godt og typografien behagelig. Illustrationerne er sort-hvide tegninger, som er meget levende, og som appellerer til fantasien. Bogen vil udmærket kunne læses af 9-10 årige, og den kunne derfor anbringes i klassebiblioteker for 3. klasse. Jeg ville foretrække at have den i udianet til 4.-5. klasse. Den er velegnet til særklasser.