Det kan godt være kedeligt at være på besøg hos sin mors kærestes gamle mor. Men man kan blive overrasket og få det sjovt alligevel! Billedbog, fra 4 år.
En pige skal med til fødselsdag hos sin mors kæreste, Bjørns, mor. Pigens små tvillingesøskende, som Bjørn er far til, er også med. Pigen vil helst blive hjemme, men det må hun ikke. Hun keder sig, og føler sig ikke godt tilpas. Der er ikke pænt, der er ikke noget godt legetøj, kagen smager ikke godt og alle de voksne kigger kun på de små tvillinger. Men så kommer Bjørns søstre og spørger om de må være hendes fastre. Det må de gerne og så har de det sjovt sammen resten af eftermiddagen. Og fastrene inviterer pigen i biografen om to uger. Forfatteren har selv illustreret.
Handlingen er set fra pigens synsvinkel, og fordi teksten spiller godt sammen med de næsten barnlige illustrationer får man i høj grad barnets perspektiv på at føle sig fremmed og til overs. Den uventede glæde det er for den meget yngre pige, at blive inviteret med i et fællesskab med de tre unge kvinder der vil være hendes fastre, er en ny, positiv vinkel på historier om sammenbragte familier.
Forfatteren har også skrevet og tegnet Meget, meget travltLeo vil have en onkel, som ligeledes handler om et hverdagsproblem som løses på uventet vis. Leo vil have en onkel er også en bog om at finde sig til rette med den familie man harForfatteren har også skrevet og tegnet Meget, meget travlt, som ligeledes handler om et hverdagsproblem som løses på uventet vis. er også en bog om at finde sig til rette med den familie man har.