Korte og enkle digte, der med brug af paradokser og uventede modsætninger sætter kendte forståelsesrammer i en ny vinkel og hylder det absurde i detaljen. Hvert digt tildeles en fortolkende stregtegning af Mette Norrie. For lyrikinteresserede.
Carsten René Nielsens nye digte lever op til bogens titel, for de er hovedsageligt kun på tre eller måske fem linjer, nogle endda med bogstav- og enderim. Man kan støde på faste vendinger, der fx vendes på hovedet sådan: "Lige børn leger ikke bedst / bedst er det / hvis man stiller sig på / så meget på skrå / at husene bliver / helt svimle". En anden uventet sammenligning er denne: "De mindste ting / er ikke særligt vigtige. / Det er de største / heller ikke." Billedkunstner Mette Norrie, der blandt andet har udgivet kunsttegneserien Fernweh, har til hvert digt udført stregtegninger, der i bogen er anbragt på venstresiderne.
Der er her og der store momenter at finde i disse digtminiaturer, der også med glimt i øjet giver læseren nye perspektiver i samspillet med Norries tegninger.
Lignende sproglige finurligheder kan opdages hos eksempelvis Eske K. Mathiesen eller hos Lars Dan, der også inddrager det figurative i sine digtsamlinger, fx i Farven græs blåt grønnere.