Mod den magiske zone er for lyriklæsere med interesse for den oversanselige verden.
I 1980 og 1984 udsendte Lawrence Lindhardt to digtsamlinger under navnet Lars Lindhardt og har senere bl.a. udgivet cd'er med healing- og meditationsmusik. Lindhardts nye digte ligger tydeligt i forlængelse af hans musik i kraft af den spirituelle grundtone, der gennemsyrer teksterne. Gud, universet, sjælen, hjertet og kærligheden er nogle af de hyppigst genkommende størrelser i en række digte, hvor paradokset er en konstituerende faktor: "Aldrig har jeg været mere mig selv,/ nu hvor jeg er blevet en anden", eller: "Hvis noget er umuligt/ er det også muligt/ vi ved bare ikke hvornår". Tre af digtsamlingens fire dele bevæger sig i dette taoistisk inspirerede territorium, mens digtene i den fjerde del snarere må beskrives som panteistisk præget naturlyrik.
Formmæssigt har Lawrence Lindhardts digte ikke meget til fælles med haikudigtningen; men indholdsmæssigt er der mange ligheder mellem de klassiske haikudigte og Lindhardts forsøg på at gribe det største i det mindste via punktnedslag på besjælede øjebliksoplevelser i harmoni med naturen.
Lawrence Lindhardt har et godt øre for sproget, og hans leg med ordene i form af ordspil og hjemmelavede substantiveringer (tiltagenhed, rødhed) resulterer i en stribe utraditionelt formidlede naturoplevelser. Undertiden antager forfatterens arbejde med sprogets muligheder dog mere karakter af stiløvelser end af personligt bearbejdede sansninger.