Bøger / faglitteratur

Mod nye grænser : fra europæisk genopbygning til u-landssamarbejde


Beskrivelse


Den tidligere leder af Mellemfolkeligt Samvirke beretter om det folkelige initiativ, der i de første 20 år udviklede sig fra en europæisk nødhjælpskomité til en ulandsorganisation, som satte sig varige spor i dansk udenrigspolitik.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. maj 2002

af

af

Søren Brunbech

d. 17. maj 2002

Cand. Theol. Kjeld Juul har på forskellige poster været engageret i internationalt bistandsarbejde, og fra 1957-63 var han daglig leder af Mellemfolkeligt Samvirke (MS). På baggrund af omfattende studier i organisationens arkiv skildrer han MS fra stiftelsen i 1943 under navnet Fredsvenners Hjælpearbejde og frem til 1963. Stifterne havde en vision om at et folkeligt engagement i genopbygningen af Europa kunne bidrage til at skabe forsoning mellem folkeslagene. I de første år var det da også projekter inden for Europas grænser organisationens hjælpere blev sendt ud til, fx sygepleje i Norge, suppestationer i Polen, bespisningsprogrammer i Slesvig-Holsten eller skolebyggeri i Grækenland. Men allerede fra begyndelsen af 50'erne rettes opmærksomheden mod u-landene, og både ved sit oplysningsarbejde og ved udsendelsen af frivillige til projekter verden over får MS en vigtig rolle i tilblivelsen af den danske u-landspolitik. Kjeld Juuls kronologiske gennemgang af alle de projekter organisationen var involveret i perioden igennem giver et levende indtryk af vilkårene for efterkrigstidens mellemfolkelige arbejde, og bogen giver et interessant indblik i tilblivelsen af dansk u-landspolitik efter krigen, og af det folkelige engagement der har båret den.


FN bladet

2003, nr. 3

af

af

Henrik Døcker

2003, nr. 3