Endnu en meget flot og mærkelig roman af Hans Otto Jørgensen (f. 1954), der siden sin debut med Tårnet i 1989 har udgivet en række højst forskellige romaner, novelle- og digtsamlinger. Fælles for hans ikke altid lige let tilgængelige forfatterskab er en sproglig virtuositet og et drive, der får læseren til forpustet og begejstret at hænge på, når han i vekslende stilarter og fiktionslag beskriver bevidstheder under forvandling. Således også i Molly, hvor læseren atter stifter bekendtskab med personkredsen fra tidligere romaner, ligesom en række andre utilpassede og skæve hverdagseksistenser får liv og mæle. Det er en fabulerende og eksperimenterende roman, som ikke så let lader sig referere; den er en slags rejse gennem landskaber, tidsaldre og drømme fra en film om Københavns belejring over en række portrætudsendelser om Mollys liv og færden til millenniumskiftet i det vestjyske og alle involverede lider grumt under rodløshed og indestængte følelser. Det gælder f.eks. landmanden på vej ned og hans hjemmesygeplejerskekone, den aldrende læge med de mærkelige projekter og Molly, som aldrig ved, om hun er købt eller solgt i sit kærlighedsforhold til Indianeren. For både nye og gamle læsere.