Sød og morsom billedbog om den store og travle mand, Alexander, der besøger sin mor. For hende er han stadig lille Alexander, og under besøget opstår der en række situationer med livretter,puslen og trøst, spilden på tøjet, legen og pylren. Den lille historie er både veldrejet og velskrevet og vil sammen med de bløde, runde, ironisk gammeldags sort/ hvid/grå/røde tegninger vækkelykke hos indskolingsbørnene. De vil fryde sig over at se den voksne mand med overskæg og slips blive madet og nuslet, som de selv er blevet det. Det er en sjov og underholdende historie, somsamtidig sætter fokus på mor-bamforholdet, og som, når man har fået læst og grinet også kan give anledning til en snak om børn og forældre og det at blive voksen. De bedste læsere i 2. og 3. klassevil selv kunne klare teksten. På forsiden et sjovt altmodisch skilderi i farver af mor og søn.