Bøger / skønlitteratur / noveller

Mor var en engel : fortællinger om savn, skyld og litteratur


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. sep. 2011

af

af

Torben Wendelboe

d. 27. sep. 2011

Værket henvender sig til et publikum med interesse for den kunstnerisk bevidste danske erindringslitteratur.

Frank Egholm Andersen kendes i forvejen fra kriminalhistoriske og forfatterbiografiske udgivelser. Her er det egne erindringer, han udsender. Andersens erindringer struktureres om centrale personer og begivenheder. I første del er det farmoderen, der står som en mægtig skikkelse, venlig men distant, skræmmende i sin fornægtelse af farfaderen, der fik syfilis ved utroskab. I anden del er det moderen, der fylder ved sin uendelige mildhed. Hendes død ved selvmord, angiveligt i afmagt over Andersens livsførelse som ung, er smertepunktet. Her henvender Andersen sig til hende igen og igen bl.a. på rejser for at spørge, om hun måske ville have overlevet, hvis de havde gjort sådan og sådan i stedet. Så her klinger værkets undertitels ord om savn og skyld tungt, vævet sammen af og til også med undertitlens ord om det litterære. Om moderen: "Du var og er den eneste, der måtte og må svæve omkring mig på vinger af idealitet og krampagtige drømme". Værket er stramt struktureret og meget litterært bevidst, en intens læseoplevelse.

Fin erindringskunst, anvendelig som fx nogenlunde parallelle udgivelser som Hesselholdts Hovedstolen, 1998, Blendstrups Gud taler ud, 2004, Grymers Fra evigheden til Horsens, 2011, og Frostholms Selvportræt med dyr, 2011.

Det er et meget selvstændigt, skyldbetinget men kunstnerisk insisterende udspil i erindringsgenren, som Frank Egholm Andersen her leverer.


Litteratursiden.dk [online]

d. 1. jan. 2012

af

af

Else Cederborg

d. 1. jan. 2012