Denne roman lanceres som en krimi, men den sætter sig mellem to stole og handler mere om forskellige personers udvikling og om den grafiske branches vilkår sidst i 1980'erne, end den handler om det mord, den indledes med. Romanen er derfor ikke helt let at formidle, og forsiden hjælper den ikke på vej.
Direktøren på et trykkeri bliver myrdet på sit kontor. Politiet har en mistænkt, men den unge typograf Lotte Frandsen snuser rundt på egen hånd og generer efterhånden nogen så eftertrykkeligt, at det bliver med livet som indsats. De fleste kapitler er set fra Lottes synsvinkel, men der er også nogle, der handler om hendes kæreste, hendes fraværende, psykisk syge far og forskellige andre personer. Fælles for de fleste er en stærk parti- og fagpolitisk bevidsthed, der står for fald i sen 1980'erne, og når alting falder, hvad skal man så støtte sig til og tro på? De omstændigelige personlige forhold, den langsomme fremdrift i krimiintrigen og et stift sprog gør, at Mord mellem linjerne fungerer tungt som roman og stort set ikke som krimi.
Benedicte Toftegård (f. 1958) er udlært typograf og debuterede i 1993 med bz-romanen Udsigt fra et rugbrødstårn. Fælles for de to romaner er, at de er mest interessante for læsere, der selv har gjort nogle af de erfaringer, der tematiseres i dem.
Ikke særlig vellykket kombination af krimi og personlig udviklingshistorie fra den grafiske branche i København lige efter murens fald. Den sætter sig mellem to stole med begrænset appel til følge.