Bøger / skønlitteratur / roman

Mussolinis næse


Beskrivelse


Berta Panatis får i 1920'ernes Spanien til opgave at dræbe general Primo de Rivera. I en lille landsby i Pyrenæerne venter hun tålmodigt på et krypteret telegram med nærmere instrukser, men årene går og telegrammet kommer ikke.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. apr. 2016

af

af

Kent Skov

d. 4. apr. 2016

Intens og velfortalt roman fra Spanien om en politisk aktiv ung kvinde, som udses til at likvidere den nytiltrådte diktator. For læsere af kvalitetsromaner.

Handlingen foregår i 1920'ernes Spanien. Hovedpersonen Berta Panatis er en determineret, ung venstreradikal aktivist, der får til opgave at likvidere diktatoren, general Primo de Rivera. Hun rejser forsynet med pistol og kugler og ledsaget af sin far til landsbyen Can Bullò i et ubeboet hus i Pyrenæerne. Her skal hun leve upåagtet, mens hun venter på ordre pr. telegram til at gå i aktion. Men ordren lader vente på sig, mens spekulationerne blandt den lille bys indbyggere går på, hvem Berta egentlig er, og hvorfor hun er flyttet til det afsides sted. Tiden går, men telegrammet kommer ikke og mistanken mod Berta forstærkes. Det er den prisvindende Lluís-Anton Baulenas første roman på dansk.

L-ABs fine greb er at lade handlingen drive frem via de velbeskrevne bipersoners baggrundsfortællinger og deres synsvinkler på den stålsatte og mystiske Berta i den lille by - især den unge postmesterenke, Carlota. Det sikrer den velfortalte og intense historie fremdrift, og det giver romanen en bredere og dybere dimension til kernehistorien.

Om diktaturtiden i Spanien findes også Cercis Salamis' soldaterPigen med de ni fingreBeatus ille og Fabregas' Pigen med de ni fingre og Munoz Molinas Beatus illeOm diktaturtiden i Spanien findes også Cercis Salamis' soldater og Fabregas' og Munoz Molinas Beatus illeOm diktaturtiden i Spanien findes også Cercis Salamis' soldater og Fabregas' Pigen med de ni fingre og Munoz Molinas .