I sit 6. tegneseriealbum på dansk har Corben valgt at samarbejde med tekstforfatteren Strnad. Det er der kommet en velstruktureret historie ud af, som er endnu et svar på det spørgsmål,science fiction-forfattere har stillet i årevis: Hvordan er livet på Jorden efter "den store katastrofe"? Corben/Strnad forestiller sig en masse gruopvækkende muterede væsener stavre rundt iruinerne af den nuværende civilisation optaget af én ting kampen for føde. Blandt disse misfostre finder vi Dimento - en muskuløs og enfoldig kæmpebaby, der er et spildprodukt af en videnskabsmandsgenetiske forsøg. Han udnyttes og efterstræbes af de andre mutanter, og hans kærlighed til en flot Corben-kvinde bringer ham ustandselig i livsfare. Reminiscenser af et afsporet højteknologisksamfund overvåger og eksperimenterer med mutanterne, og som et forsøg får Dimento en cloning af den kvinde, han tilbeder. Forfatterne har med sikker hånd komponeret en fascinerende historie, hvorhovedpersonens rørende tossegodhedfremstår som et håbstegn for menneskets overlevelse midt i en fordrejet virkelighed. Billedsiden er levende og magtfuld og på samme høje kunstneriske niveau somCorbens mesterværk Den (1978). For ungdoms- og voksenbiblioteker.