Til læsere af komplekse avantgardistiske digte.
Nogle mysterier kan opklares, og nogle kan ikke. I Vagn E. Olssons tilfælde hjælper han selv til, ved i noterne bagerst i bogen at komme med ledetråde eller inspirationskilder til sine digte. Og hjælp får man brug for, for digtene befinder sig i den noget abstrakte og avantgardistiske ende. Digtene befinder sig i genren konkret lyrik, hvor sprogets udtryksside er prioriteret, og indholdssiden bevidst nedtonet. Digtene er i sig selv små kunstværker, idet digtet bliver til et tekstbillede ved sin typografi. En af konkretismens pionerer var tyskeren Kurt Schwitter, og Schwitter får da også både en hyldest og det modsatte i bogen. I det hele taget er bogen meget dobbelttydig og ekstremt udtryksfuld. Figurer og tekst både dækker og omkredser anden tekst, som består af citater, remser, metaforer, gåder og regulært vrøvl. Der er sort-hvid grafik og billeder i bogen.
Bogen minder om tidlige konkret lyrikere som fx Johannes L. Madsen og Hans-Jørgen Nielsens at det at : læsealbum fra 1965 og nyere som Amalie Smiths Fabrikken falder fra 2010, Niels Lyngsø Morfeus fra 2004 og forfattere som Eva Tind Kristensen og Jesper Elving.
En uhyre smal digtsamling og samtidig helt fantastisk.