Bøger / skønlitteratur til børn

Nabo læser en bog


Beskrivelse


Billedbog. Nabo vil gerne læse. Pige leger og laver en frygtelig larm på den anden side af væggen. Nabo overrasker pige med en gave. Hvad mon det er? Nu er der ro til at læse for både nabo og pige.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. sep. 2014

af

af

Jeanette Thisted Villadsen

d. 4. sep. 2014

Hyggelig billedbog om læsning og naboskab til billedbogslæserne fra ca 3 år og deres voksne. Kan bl.a bruges til en snak om at vise hensyn. Bogens lidt skæve forside slår fint bogens tone an.

Det er den belgiske forfatter selv, der har illustreret bogen, og de skæve stregtegninger er både originale og humoristiske. Illustrationerne virker lidt retroagtige, men er med til at understrege stemningen i bogen på fornemmeste vis. Nabo vil gerne læse i sin bog, men på den anden side af væggen bor Pige og hun laver en frygtelig larm. Til sidst får Nabo en god idé og banker på og overrasker Pige med en gave. Hvad mon det er? Nu er der ro til at læse både for Pige og for Nabo, men pludselig er der en anden, der kan larme. Nabo har helt glemt at gå tur med sin hund, men det er der heldigvis råd for. Den korte tekst er sat med forskellige typer, som er med til at understrege handlingen.

Temaet med naboer, der larmer minder mig om Sikke en larm af Julie Rhodes. Glæden ved at blive opslugt af bogens verden finder vi bl.a i Pipliotek af Lorenz Pauli.

En original og hyggelig billedbog om naboskab og glæden ved at fordybe sig i en god bog.