I forhold til Borbergs sidste og meget læste roman Løslad kaptajnen, er der her tale om en noget mere vanskeligt tilgængelig bog, der er løsere komponeret og mere lyrisk end episk i sin form.Det er en roman om tilblivelsen af en film. Et fransk filmhold under ledelse af en inkompetent instruktør filmer on location et sted i Frankrig, hvor man indtil for godt 50 år siden udnyttede børnsarbejdskraft til fremstilling af skimlede gedeoste. Det foregik i mugne, fugtige gruber, og filmen skal - måske - handle om disse børns vi Ikår. I nærheden bor et ældre søskendepar, som er børn afden sidste ostefabrikant, og tillige cirkler en gruppe turister rundt i periferien og har visse planer med filmen. Ingenting bliver som instruktøren forestiller sig, for de virkelige dramaerudspilles mellem skuespillerne indbyrdes, mellem de 2 gamle der har fornægtet virkeligheden og ikke mindst i turistgruppen, hvor tilværelsen komme til at handle om bedrag, symbiotisk afhængighed ogdøden. På mange måderhandler bogen om, at uvirkeligheden indhenter virkeligheden. Den smukt skrevne roman fascinerer trods det faktum at den er lidt svær at holde rede på.