Jessica Pratt
Jessica Pratt (f. 1987)
Emneord
Minder om
Sound & color
Alabama Shakes
I love you, honeybear
Father John Misty
Lullaby and - the ceaseless roar
Robert Plant
Quiet signs
Jessica Pratt (f. 1987)
Deadpool 2 : original motion picture soundtrack
Sometimes I sit and think, and sometimes I just sit
Courtney Barnett
Singer's grave - a sea of tongues
Bonnie "Prince" Billy
Natalie Prass
Natalie Prass
Planetarium
Sufjan Stevens
Anmeldelser (6)
Gaffa [online]
d. 24. jan. 2015
af
af
Pelle Sonne Lohmann
d. 24. jan. 2015
"Der er en blid og uimodståelig klarhed over Pratts musik, som på samme tid er tilforladeligt enkel og delikat forførende, og som ikke mindst rummer betydelige hypnotisk hallucinerende kvaliteter. On Your Own Love Again oser af selvsikker styrke, men har også en skrøbelig dimension, og det er en spændende dualitet - stærkt eksemplificeret af det sublime trekløver Game That I Play, Greycedes og Back, Baby".
Gaffa [online]
d. 24. jan. 2015
af
af
Pelle Sonne Lohmann
d. 24. jan. 2015
"Der er en blid og uimodståelig klarhed over Pratts musik, som på samme tid er tilforladeligt enkel og delikat forførende, og som ikke mindst rummer betydelige hypnotisk hallucinerende kvaliteter. On Your Own Love Again oser af selvsikker styrke, men har også en skrøbelig dimension, og det er en spændende dualitet - stærkt eksemplificeret af det sublime trekløver Game That I Play, Greycedes og Back, Baby".
Berlingske tidende
d. 15. feb. 2015
af
af
Pernille Smith Larsen
d. 15. feb. 2015
"En af Pratts største forcer er den særprægede, androgyne stemme, hvis smidighed og kamæleonske færdigheder udnyttes til fulde på »Greycedes«. Side om side med sinperlende guitar, der til tider lyder mere som harpestrøg, spænder sangerinden ubesværet fra skælmsk barnlig vibrato til dybe toner i en faux-britisk accent ... De ni korte og omhyggeligt udførte numre vidner om Pratts greb om klassisk sangskrivning. Men det betaler sig, når hun tager chancer med formen".
Politiken
d. 9. feb. 2015
af
af
Pernille Jensen
d. 9. feb. 2015
"At trykke play og sætte det andet album fra den Los Angeles-bosatte singer-songwriter Jessica Pratt i gang er som at åbne en dør ind til en magisk verden, hvor klokken stadig er fem minutter i fri kærlighed i slut-60' ernes solkyssede Californien ... Rent musikalsk er pladen umiddelbart uhyre enkel med sit udsøgte, blide fingerspil på guitaren i absolut centrum. Men nedenunder huserer et strejf af langtrukne akkorder på et dagdrømmende keyboard på åbningsnummeret ' Wrong Hand', ligesom ' Game That I Play' bæres stilfærdigt frem på nogle løjerlige claves-agtige klik-klok-lyde".
Politiken
d. 9. feb. 2015
af
af
Pernille Jensen
d. 9. feb. 2015
"At trykke play og sætte det andet album fra den Los Angeles-bosatte singer-songwriter Jessica Pratt i gang er som at åbne en dør ind til en magisk verden, hvor klokken stadig er fem minutter i fri kærlighed i slut-60' ernes solkyssede Californien ... Rent musikalsk er pladen umiddelbart uhyre enkel med sit udsøgte, blide fingerspil på guitaren i absolut centrum. Men nedenunder huserer et strejf af langtrukne akkorder på et dagdrømmende keyboard på åbningsnummeret ' Wrong Hand', ligesom ' Game That I Play' bæres stilfærdigt frem på nogle løjerlige claves-agtige klik-klok-lyde".
Berlingske tidende
d. 15. feb. 2015
af
af
Pernille Smith Larsen
d. 15. feb. 2015
"En af Pratts største forcer er den særprægede, androgyne stemme, hvis smidighed og kamæleonske færdigheder udnyttes til fulde på »Greycedes«. Side om side med sinperlende guitar, der til tider lyder mere som harpestrøg, spænder sangerinden ubesværet fra skælmsk barnlig vibrato til dybe toner i en faux-britisk accent ... De ni korte og omhyggeligt udførte numre vidner om Pratts greb om klassisk sangskrivning. Men det betaler sig, når hun tager chancer med formen".