On your own love again

"Der er en blid og uimodståelig klarhed over Pratts musik, som på samme tid er tilforladeligt enkel og delikat forførende, og som ikke mindst rummer betydelige hypnotisk hallucinerende kvaliteter. On Your Own Love Again oser af selvsikker styrke, men har også en skrøbelig dimension, og det er en spændende dualitet - stærkt eksemplificeret af det sublime trekløver Game That I Play, Greycedes og Back, Baby".

"Der er en blid og uimodståelig klarhed over Pratts musik, som på samme tid er tilforladeligt enkel og delikat forførende, og som ikke mindst rummer betydelige hypnotisk hallucinerende kvaliteter. On Your Own Love Again oser af selvsikker styrke, men har også en skrøbelig dimension, og det er en spændende dualitet - stærkt eksemplificeret af det sublime trekløver Game That I Play, Greycedes og Back, Baby".

"En af Pratts største forcer er den særprægede, androgyne stemme, hvis smidighed og kamæleonske færdigheder udnyttes til fulde på »Greycedes«. Side om side med sinperlende guitar, der til tider lyder mere som harpestrøg, spænder sangerinden ubesværet fra skælmsk barnlig vibrato til dybe toner i en faux-britisk accent ... De ni korte og omhyggeligt udførte numre vidner om Pratts greb om klassisk sangskrivning. Men det betaler sig, når hun tager chancer med formen".

Læs anmeldelse

"At trykke play og sætte det andet album fra den Los Angeles-bosatte singer-songwriter Jessica Pratt i gang er som at åbne en dør ind til en magisk verden, hvor klokken stadig er fem minutter i fri kærlighed i slut-60' ernes solkyssede Californien ... Rent musikalsk er pladen umiddelbart uhyre enkel med sit udsøgte, blide fingerspil på guitaren i absolut centrum. Men nedenunder huserer et strejf af langtrukne akkorder på et dagdrømmende keyboard på åbningsnummeret ' Wrong Hand', ligesom ' Game That I Play' bæres stilfærdigt frem på nogle løjerlige claves-agtige klik-klok-lyde".

Læs anmeldelse

"At trykke play og sætte det andet album fra den Los Angeles-bosatte singer-songwriter Jessica Pratt i gang er som at åbne en dør ind til en magisk verden, hvor klokken stadig er fem minutter i fri kærlighed i slut-60' ernes solkyssede Californien ... Rent musikalsk er pladen umiddelbart uhyre enkel med sit udsøgte, blide fingerspil på guitaren i absolut centrum. Men nedenunder huserer et strejf af langtrukne akkorder på et dagdrømmende keyboard på åbningsnummeret ' Wrong Hand', ligesom ' Game That I Play' bæres stilfærdigt frem på nogle løjerlige claves-agtige klik-klok-lyde".

Læs anmeldelse

"En af Pratts største forcer er den særprægede, androgyne stemme, hvis smidighed og kamæleonske færdigheder udnyttes til fulde på »Greycedes«. Side om side med sinperlende guitar, der til tider lyder mere som harpestrøg, spænder sangerinden ubesværet fra skælmsk barnlig vibrato til dybe toner i en faux-britisk accent ... De ni korte og omhyggeligt udførte numre vidner om Pratts greb om klassisk sangskrivning. Men det betaler sig, når hun tager chancer med formen".

Læs anmeldelse