Bøger / faglitteratur / tegninger

Natten er vor egen


Beskrivelse


Groteske og humoristiske tekster og tegninger der berører emner, man ikke må gøre grin med, som f.eks. handicappede, alkoholikere og skizofrene. Desuden et afsnit med forfatterens seksuelle scrapbog.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. okt. 1997

af

af

Gert Fabrin

d. 29. okt. 1997

Med tre tidligere udgivne albums, selvbiografien Bare rolig han kommer ikke langt til fods og vittighedstegninger i aviser og på postkort har John Callahan for længst fundet en fanskare i Danmark. Nærværende album er opbygget som tidligere med 1-2 sort-hvide vittighedstegninger på hver side. Dette album indeholder desuden den 11 sider lange beretning "Min seksuelle scrapbog", hvor læsere af hans selvbiografi kan genkende forskellige af forfatterens selvoplevede hændelser. Respektløst, ironisk og med lune giver John Callahan gennem sine bizarre vittighedstegninger et vrangbillede af den verden, vi kender. I John Callahans univers er tingene ofte vendt på hovedet, og dette giver læseren lejlighed til at vurdere og fortolke sin egen virkelighed. Handicappede, religion og dyreriget iklædt menneskelige egenskaber hører også i dette album til blandt Callahans yndlingsofre tegnet med hans karakteristiske streg og med en bidende kontroversiel pointe. Een af hans tegninger indeholder ofte mere bid end længere beskrivelser af det samme emne. John Callahan er i lighed med flere andre af de skarpeste satirikere et bekendtskab, man enten er for eller imod. Sidstnævnte vil især findes blandt personer, som ikke forstår hans humor.


Aktuelt

d. 2. dec. 1997

af

af

Tom Ekeroth

d. 2. dec. 1997