Neja er 12 år og fattig. Så fattig, at hun kun går i genbrugstøj og ikke har det alle andre har. En rørende roman om en fantasifuld og ensom pige, som har sit at slås med. En bog for piger fra 12 år.
Da Neja flytter til København med sin mor, tror de, at livet nu vil tage en drejning til det bedre. Men det job, moren har fået, er hos en svindler, og deres hjem bliver et skodværelse i en bagbutik. I skolen bliver hun det nye mobbeoffer, det er svært at være den stille pige i genbrugstøj. Men Neja er også en følsom pige med fantasi, og hun nyder det smukke Christianshavn, og de mennesker hun møder på sin vej. Men hvad er det med den stemme, hun hører, og hvorfor er hun så tiltrukket af tårnet på Frelserkirken? Forfatteren er kendt for sine realistiske samtidsromaner for både børn og voksne.
Bogen fik mig, må jeg indrømme. Jeg kneb en tåre, mens jeg læste den, for de findes jo, de børn, som er udenfor og må klare sig på trods. Forfatteren kender dem og kan beskrive miljøet og følelserne troværdigt. Bogen er også en kærlighedserklæring til Christianshavn, og selv om jeg først syntes, at det lidt overnaturlige tema med stemmen stak ud, så passer det alligevel fint til netop en følsom og ensom pige som Neja.
En anden dansk socialrealistisk roman er For egen hånd. Her er problemet en alkoholisk mor, men hovedpersonen er også et barn i klemme.