Prosadigte med grønlandsk og dansk tekst, hvor man fra side 84 finder digtene på dansk. Primært til læsere af grønlandske forfattere og moderne nordisk lyrik.
Grethe Lennert Poulsen debuterer med en digtsamling på forlaget Atuagkat, der igennem årene har udgivet flere interessante bøger om Grønland. I forlagets pressemeddelelse kan man læse, at Grethe Lennert Poulsen betragter sig selv som en anonym grønlandsk kvindelig borger, som endelig har fået mod til at dele sine tanker omkring den mere eller mindre usynlige interaktion mellem mennesker og det omgivende grønlandske samfund. Denne anonymitet skinner igennem i mange af digtene, hvilket er bogens styrke. Titlen synes derfor også velvalgt. Indholds- og formmæssigt er der tale om nogle meget nuancerede digte, der både er samfundskritiske, humoristiske og tragikomiske. Digtene ledsages af simple blyantstegninger af forfatterens datter, Kuluk Schultz Poulsen.
Der findes ikke meget nyere grønlandsk samtidslyrik på dansk, men man kunne sammenligne med Grønlands bud på Nordisk Råds litteraturpris 2012, Tungutaq Larsens Som snefnug, der også indeholder en kommentar til Grønland af i dag.
Enkle prosadigte der i stil og indhold favner vidt. Alt i alt en fin debut.