Musik / dansk pop/rock

NOAH


Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. juni 2013

af

af

Thomas Tiedje

d. 4. juni 2013

Hvis ikke den danske duo Noah allerede har optrådt i DR Ultra, så sker det snart. De to ungersvende, Troels Gustavsen med den nasale stemme og Lasse Dyrholm på keyboards, rammer nemlig durk ned i hjertekulen hos mangen en tween- og teenage-pige med deres følsomme tekster om kærlighed, især den forliste af slagsen, og bløde, poppede musik. Singlerne "Alt er forbi", "Det' okay" og "Over byen" har allerede modtaget platinpriser for streaming og downloads, og alt tyder på at dette album også vil gå sin sejrsgang i segmentet. Noah vil turnere det meste af sommeren og kommer meget muligt til en havne- eller byfest nær dig.


Gaffa [online]

d. 20. maj 2013

af

af

Michael Jose Gonzalez

d. 20. maj 2013

"Der er dømt rendyrket pop a la Seebach og Burhan på NOAHs debut-album. Bag bandnavnet gemmer sig sanger Troels Gustavsen og keyboardspiller Lasse Dyrholm ... Der er altså tale om pop i den bløde afdeling med dertilhørende ikke ligefrem afgrundsdybe tekster, og de to gutter her har tydeligvis sat sig for at lave gedigen pop med melodi og masser af hitpotentiale. At det så bliver lige en tand for strømlinet for denne anmelders smag".


Berlingske tidende

d. 28. juli 2013

af

af

Jeppe Krogsgaard Christensen

d. 28. juli 2013

"Noahs numre er at sammenligne med et IKEAmøbel: Alt er set bedre andre steder, og nok er det let tilgængeligt, men holder ikke længe. Dertil kommer en følsomhed, som i sidste ende er kynisk. Ikke mindst teksterne - i bookletten kaldes de lyrik! - der kredser om kærlighed, men aldrig virker som andet end forsøg på at engagere lytteren på den lettest mulige måde: »Jeg gav dig mit hjerte«, »Du rev mit hjerte ud« og meget mere i samme pinagtigt banale, klichéredne stil".


Jyllands-posten

d. 10. juni 2013

af

af

Maz Plechinger

d. 10. juni 2013

"Noah har netop udsendt sin debutplade, hvor omslaget prydes af de to unge, flotte bandmedlemmers kontrafej - maskinelt retoucheret i en grad, så ansigterne næsten ser sandblæste ud. Sådan er Noahs flotte, følsomme og friktionsløse flødebollepop også. Her er det bare vokalerne, der er blevet sandblæst med grotesk overdreven brug af det maskinelle retoucheringsprogram Autotune".