Bøger / skønlitteratur / dramatik

Nolde


Beskrivelse


Skuespil om maleren Emil Noldes kunstneriske udvikling og hans splittelse mellem to kvinder, Ada Vilstrup og Hanne Græsbøl, under et ophold ved Lild Strand i 1901. 10 roller (7 mænd, 3 kvinder). Varighed: 1,5 time.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. nov. 2012

af

af

Anne-Meta Lind Brunsborg

d. 27. nov. 2012

Det er et stykke for de allerdygtigske amatørgrupper, da både spillet og teknikken er krævende. Kan måske bruges som læsestykke.

Spillet finder sted i 1901 i København og ved Lild Strand i Nordjylland. Den unge, følsomme maler Emil Nolde gennemlever en eksistentiel krise og er splittet mellem to kvinder. Den ene, Ada, er forlovet med Knud Rasmussen, men bryder forlovelsen og skriver det ene brev efter det andet til Emil ved Lild Strand. Den anden, Hanne, er datter af den strandfoged, som Emil indlogerer sig hos. For Emil bliver det en splittelse mellem den forfinede kunstneriske verden ved Ada, der optræder såvel virkeligt som i Emils fantasi, og den vilde utæmmede natur ved Hanne. Det er også i den periode, Emil formes som kunstner og begynder at udtrykke sig ekspressivt ved hjælp af stærke farver og mystiske former. Foruden de tre forekommer også andre personer som fiskerne, og Knud Rasmussen og Herman Bang optræder som skitser. Farver, sol og blæst, ja storm, spiller en væsentlig rolle i handlingen. Det afspejles på flotteste vis i replikkerne, der ind imellem forekommer næsten fragmentariske, uden at det går ud over forståelsen. Lys og sceneskift bl.a. til stranden i storm er afgørende i handlingen. Varer ca. 90 minutter. Rollerne er fordelt på 3 kvinder og 7 mænd.

Også Nikoline Werdelin har med skuespillet Den blinde maler, 1999, sat kunstnerens splittelse og kriser i dramatisk form.

Det er et flot og ambitiøst stykke, som det er en fornøjelse at beskæftige sig med.



Informationer og udgaver