Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Nuggas kælder : QR bog


Beskrivelse


Nugga får sit eget værelse og badeværelse. En dag dukker der guldfisk op i hendes toiletkumme. Hun laver badeværelset om til et akvarium. Det er godt lige indtil hendes far skal bruge hendes toilet!

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. maj 2013

af

af

Vibeke Axelsen

d. 17. maj 2013

Bogen er udgivet i serien DigiLæs - Videre A, lix 15. Videre A er beregnet fra ca. 3. kl. (9 år). Bogen kan bruges til selvstændig læsning og i støttecenteret. Den kan læses højt for yngre børn.

Nugga - en pige i den alder, hvor man er fan af Justin Bieber og hører One Direction, får et nyt værelse og sit eget badeværelse i husets kælderetage. En dag finder hun talende, franske guldfisk i sit toilet. Hun tætner sit badeværelse med tyggegummi, så fiskene får et akvarium. Forældrene tror hende ikke, lige indtil den dag, hvor deres toilet stopper til, så de må bruge hendes. Der bliver kaos, og de får syn for sagn. Teksten er i syv små kapitler med hver sin baggrundsfarve. Teksten er trykt i små skæve firkanter, hvilket understreger den lidt skæve handling. Illustrationerne er dels vignetagtige og dels helsides. De tilfører handlingen nogen humor. Som læser skal man "lege med på"/"indgå kontrakt med" de fantastiske elementer i fortællingen for at kunne fanges af den og samtidig kunne holde den sammen med realismen i bl.a. barn/forældre-forholdet. I teksten er det meste fortalt, der er ikke mange "tomme pladser" at udfylde. Der er en fejl med bøjningsform af et verbum. På bagsiden er nævnt ord, der kan være lange eller svære.

Serien Zoom in - med bøger i samme sværhedsgrad - har bøger af højere sproglig og indholdsmæssig kvalitet til målgruppen.

De små franske guldfisk er søde og skægge, men plottet er for søgt, og fortællingen vil få svært ved at fange målgruppen.