Til læsere, der vægter poesi og en ekvilibristisk leg med sproget højere end egentlig handling og personkarakteristik.
Forfatterens debutroman er en lille lavmælt roman, der fortæller den frygtelige historie om at miste sin hukommelse, sit fædreland og til sidst sig selv. En hårdt såret sømand findes på havnen i Trieste i 1943. Han bringes til et nærliggende hospitalskib, hvor han mirakuløst kommer sig, men uden nogen anelse om, hvem han er eller hvor han kommer fra. Overlægen på skibet, antager, på baggrund af en jakke, at han må være finne og sender ham, da skibet sejler videre, til Finland så han kan finde sin historie. Mødet med Finland bliver dog ikke, som han har håbet og selvom han møder mennesker, der tager ham til sig, går han langsomt mere og mere til grunde i jagten på finde sin identitet. Det er ikke længere muligt for ham at leve i nuet og gribe kærligheden, da den byder sig til. Hans liv bliver en slags ikke-tilværelse på hospitalets sovesal, en evig venten på ingenting, en bestandig søgen efter en fortid, der ikke lader sig indfange. Det er en meget smukt skrevet, men også trist og melankolsk historie om tabet af et sprogs kompleksitet.
En moderne udgave af Den engelske patient, minder også om Carl Frode Tillers Indkredsning.
En stille, langsomt fremadskridende fortælling, der lever i kraft af de stemninger og billeder, forfatteren maler med sine ord. En lille tænksom roman, der bør læses for sin usædvanligt store kærlighed til alle sprogets facetter.