Tredje bog i det, Diego Marani selv betegner som sin "lingvistiske trilogi" fortæller historien om en konservativ embedsmand, der smittes af en mystisk sprogvirus. Til læsere, der holder af spøjse fortællinger fulde af sproglige finurligheder.
Felix Bellamy nærer en indædt modvilje mod andre sprog og ikke mindst de polyglotter, der smigrer sig med at beherske flere af dem. Ikke desto mindre bliver han udnævnt til chef for tolkene i den organisation, han er ansat i, og hurtigt kommer han i kontakt med en mystisk tolk, der hævder at han er angrebet af en smitsom sprogvirus. Da Bellamy selv smittes og hans liv falder fra hinanden tvinges han ud på en sproglig tour de force, der både involverer røverier, indlæggelse på en sprogterapeutisk klinik og mødet med organsmuglere. Vil det lykkes ham at genfinde sit eget sprog og få oprejsning for sit tabte liv?.
En særegen og tragikomisk road-roman om sproglig identitet og kærligheden til ord i alle dets afskygninger. Selvom der både indgår mord og vold i den særprægede historie, er det bestemt ikke en actionmættet fortælling forfatteren skaber og bogen skal først og fremmest læses for sine fine ordbilleder og leg med sproget.
Det er oplagt at læse de første bøger i trilogien Ny finsk grammatikDen sidste vostjak og Den sidste vostjak, hvor Marani ligeledes undersøger forholdet mellem sprog og identitetDet er oplagt at læse de første bøger i trilogien Ny finsk grammatik og , hvor Marani ligeledes undersøger forholdet mellem sprog og identitet.