Bøger / faglitteratur til børn

Nye dyr


Beskrivelse


Om nogle af de mange nye dyrearter som forskerne har opdaget indenfor de sidste to årtier.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. jan. 2001

af

af

Steen Agger (skole)

d. 5. jan. 2001

Det er almindelig kendt, at der - især på grund af regnskovsfældning - uddør mange dyr hvert år. Men faktisk dukker der også nye arter op. Nye betyder dog ikke nødvendigvis, at de er helt ukendte, idet en del i forvejen er kendt af lokalbefolkningen. For at et dyr skal godkendes som nyt, skal videnskaben kunne give en fyldig beskrivelse af arten, normalt ved at fremvise et dødt eksemplar - et typeeksemplar. Denne bog fortæller ganske engageret om opdagelser af især pattedyr og fugle: Gyldenbrun muselemur på Madagascar, Bulo Burti krattornskaden i Somalia, Vu Quang oksen i Vietnam og Laos, dværgnæbhvalen i Stillehavet, Mary River skildpadden i Australien osv. Bogen er illustreret med gode farvefotografier og kort. Der findes også farvede faktabokse og register. Bogen henvender sig til naturinteresserede børn fra 6. klassetrin.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. jan. 2001

af

af

Søren Roth

d. 5. jan. 2001

Selv i vores såkaldte oplyste tidsalder er der stadig dyr forskellige steder på jorden, som er ukendte for videnskaben. De "skjulte" dyr bogen omhandler er fundet i de sidste 20 år overalt på jorden fra fjerntliggende tropeskove, i almindeligt sand, i hummerens børster, hos dyrehandleren og også på tv. Vi hører om kænguruer, skildpadder, skovokser, aber, hjorte, mikroskopiske dyr, hvaler, fugle med flere. Det er smukke, spændende og fascinerende "nye" væsener, som bogen kortlægger for læseren. For den opdagelseshungrende er der stadig dyr at gå på jagt efter. Bogen indledes med en beskrivelse af den videnskabelige metode for fastlæggelse af en ny art. Herefter er der en sammenhængende og overkommelig tekst om fundet af de mange nye arter, sat i en spalte som fylder 2/3 af sidebredden. Bogen har mange farvebilleder, kort i farver, indsatte tekster i rammer og virker meget indbydende. Problematikken, de latinske navne og tekstens sværhedsgrad gør, at den først kan anvendes fra omkring 12-13 år. Vi har intet andet i børnebiblioteket om emnet. Forfatteren er ikke tidligere udkommet på dansk.


Folkeskolen

Årg. 118, nr. 26/27 (2001)

af

af

Hans Erik Berthelsen

Årg. 118, nr. 26/27 (2001)