"Vessel er guitarist og sanger Anders Mathiasen ... Hans tre foregående albums var alle på engelsk, men med "Nyt alfabet" har han skiftet til modersmålet. Det kan virke anderledes nøgent at skrive på dansk, hvilket lader til netop at være dét, Vessel ønsker - for Nyt alfabet er en udpræget nøgen plade, hvis man med dét forstår et afskallet udtryk, en simpel orkestrering, en ensartet stemmeføring. Nyt alfabet består af seks poetisk eksistentielle lullabies, hvis bærende elementer er Anders Mathiasens og Rolf Hansens guitarer. De supplerer hinanden med samme velkendte selvfølgelighed, som når et ældre ægtepar færdiggør hinandens sætninger. Der tilføjes momentalt trommer og bas, men kun kortvarigt og afdæmpet, og Mathiasens døsige vokal flyder - ikke ulig en messende Sam Beam (fra det amerikanske enmandsfolkband Iron & Wine) - nærmest oven på de løst sammenflettede guitarriffs ... "Nyt alfabet" bliver i længden desværre lige lovlig monoton i sin monokrome stil".