Bøger / skønlitteratur / noveller

Øresundsvej : noveller


Beskrivelse


Noveller om nogle af de mennesker der bor på eller ved Øresundsvej på Amager, især mænd og deres mere eller mindre vellykkede skæbne.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. okt. 2003

af

af

Marianne Jensen

d. 27. okt. 2003

Novellesamling i lommeformat af eksperimenterende yngre digter om livet på Amager. Og ja, det er en smal bog i et skævt format. Og nej, der er ikke læst godt nok korrektur på den, men alligevel blev jeg gradvis mere og mere optaget af fortællingerne og den måde, de bliver fortalt på. Øresundsvej render tværs over Amager fra Amagerbrogade til Amager Strandvej ved Helgoland Søbadeanstalt. Her færdes mennesker i dagligdags sammenhænge. Man finder kærlighed og varme, men oftere er det ensomhed og kedsomhed, der tømmer tilværelsen for mening og gør livet absurd. Sproget understøtter indholdet på en god måde. Bedst i de noveller hvor det realistiske glider over i det absurde, sjovest i fortællingen om en gut fra Amager, der skal en tur hjem til Jylland til fest med gamle klassekammerater (dér får vi tørt på), og ømmest i slutningen med kærlighed på stranden. Derudover er sproget opfindsomt og eksperimenterende, hyppigt som lange indre monologer uden punktum. Vagn Remme (f. 1971) har publiceret en del tekster i Hvedekorn og har fået udgivet Den skyldige (novelle, ikke registreret i danbib) samt digtsamlingen Bibel cut up og i Johannes, 2003.


Graf

Nr. 1 (2004)

af

af

Morten E. Nørskov

Nr. 1 (2004)