Arbejderdrengen Knud Leihøjs erindringsglimt fra 1930'erne og frem til midt 1980'erne. Bogen vil være velegnet til lånere med interesse for arbejdererindringer og til oplæsning.
Knud Leihøj er født i begyndelsen af 1930'erne på Amager. I bogen fortæller han til tidligere leder af Statens Teaterskole professor Olav Harsløf i en række enkelt episoder i en lidt blandet rækkefølge om sit brogede liv. Et drengeliv fyldt med drengestreger, om livet som faglig og politisk aktiv på venstrefløjen og i DKP, om kontroverserne med partiet og hans senere eksklusion, om sin tilværelse som pedel på Statens Teaterskole og deltagelse i socialt hjælpearbejde med sin kone Hanne Reintoft. Bogen er skrevet med store typer og rummer enkelte fotos.
Bogen er fortalt i et ligefremt talesprog og formidler et indtryk af Leihøj som en aktiv, engageret og bramfri person. Det er ikke stor litteratur og hans fortællinger og erindringsglimt har nok begrænset rækkevidde til primært ligesindede og ældre læsere.
Af tilsvarende erindringsbilleder kan nævnes Dreng af tid og stedDen glade tømrer og Den glade tømrer med historier fra det virkelige livAf tilsvarende erindringsbilleder kan nævnes Dreng af tid og sted og med historier fra det virkelige liv.