Om det her taler man kun med kaniner

"Egentlig kan jeg godt lide andre mennesker, men jeg skal være alene for ikke at gå i opløsning." Kaninen i denne ungdoms-billedbog passer ikke ind, men gør alligevel alt for at høre til. For filosofiske og eksistentielt interesserede læsere fra ca. 12 år.

Meningsløsheden og den sociale angst præger den lille kanins liv, fra den fødes af to splittede forældre til mødet med de andre børn i skolen. Det er kun samtalerne med morfaderen, der giver en smule modvægt til alt det grå, hvor der er mennesker man er nødt til at tale med og forældre, der forventer at man er tilstede. »Man er sin egen værste fjende«, siger morfaderen på et tidspunkt og kaninen tager det til efterretning. Lige til den dag, hvor den møder en gruppe ligesindede kaniner i skoven og øjner muligheden for at blive sin egen bedste ven.

En bog om de mange udfordringer i hverdagen, når man er et sensitivt menneske, der har svært ved at sætte egne grænser. Der er ingen tvivl om, at dette er en helt særlig bog til en helt særlig læser. Den er på en gang sørgmodig og alvorlig, sagte og poetisk med et strejf af håb. De collageagtige, naturalistiske tegninger i afdæmpede gråtoner komplimenterer det poetiske univers og giver læseren en særegen, melankolsk og tankevækkende læseoplevelse.

Stilmæssigt minder bogen lidt om Farfar, der dog er for mindre børn.

Læs hele vurderingen