Selv om dette er Jonas Gülstorffs debut som lyriker i bogform. er han langt fra et ubeskrevet blad på den poetiske og musikalske scene. I de seneste år har han netop arbejdet i krydsfeltet mellem de to udtryksformer. Dels som tekstskriver og pladeproducer og dels som oplæser af egne tekster med musikalsk underlægning af sit "spoken word" orkester Poeten & Lillebror. Et samarbejde som i 2005 resulterede i cd'en Det bare ord. Ikke bare formelt, men også tematisk, bevæger teksterne sig i grænseområdet mellem poesi og musik. Det er lange, strømmende og ordrige forløb, som bevidst arbejder med rytme, klang, gentagelser og pauser. Tematisk handler det nok så forudsigeligt om uopslidelige emner som kærlighed, poesi, rejser og storby, og der zappes hurtigt og slagfærdigt rundt i et ungdommeligt medie-univers af musikalske ikoner og indlagte citater fra poppens og rockens arsenaler. Trods det mundtlige og improviserede præg er de fleste af teksterne for løse i strukturen. De gør sig muligvis i mundtlig form og defineret af den performance-sammenhæng som de indgår i, men læst på egne præmisser og på papir har de svært ved at stå på egne ben, synes jeg.