Kan betragtes som en videreførelse og aktualisering af Veje til socialismen i vor tid, 1966. GP tager udgangspunkt i midteroprøret, der har mål fælles med marxismen, men som ikke vil erkendeklassekampens nødvendighed og midler. Herunder polemiserer han mod de nye franske (og danske) filosoffer og går derefter over til en diskussion af strategien (her og nu og på langt sigt) for enrevolutionær samfundsændring med udgangspunkt i og fastholden af de eksisterende borgerligt-demokratiske friheder. Dele af socialismens klassiske lærdom må udbygges (økologien), ændres ellerforkastes (leninismens statsopfattelse) i lyset af nutidens virkelighed. GP understreger vigtigheden af den folkelige accept og opbakning hele vejen igennem opbygget gennem stigende revolutionærbevidsthedsdannelse. Tilsidst repeteres det hele i 43 punkter, som evt. kan læses først. Noter. Kort ordliste. GP kan sine klassikere og skriver et alment forståeligt, agitatorisk dansk, der eftermit skøn kun vil støde fålæsere bort. Kan meget vel blive den udogmatiske venstrefløjs Oprør fra midten.