Bøger / faglitteratur til børn

Opfindelsernes historie


Beskrivelse


Emneopdelte historier om en mængde forskellige opfindelser, som indgår i vores dagligdag.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. aug. 2008

af

af

Hans Radsted

d. 27. aug. 2008

Her er en bog, som henvender sig til alle nysgerrige børn, som skal være ca. 12 år for at få det fulde udbytte af teksten. Det er en form for forundringsbog, som vil låne sig selv ud.

På en række tosidede opslag fortæller bogen historien om en mængde forskellige opfindelser, som indgår i vores dagligdag. De er ordnet i emner, eksempelvis lufttransport, mad, kommunikation og skrivning. Man finder de konkrete emner gennem en god indholdsfortegnelse og et stikordsregister, der dog er tynget af en masse navne, som ikke vil sige almindelige børn noget særligt. Mange opfindelser blev gjort af personer, som ikke er almindelig kendt af eftertiden. Der er en opfindelsernes tidslinje, en ordliste og en litteraturliste. Opslagene har en inspirerende layout, normalt med en enspaltet tekst støttet af sjove og overskuelige tegninger og i den brede margin er flere oplysninger også støttet af små tegninger.

Litteraturlisten viser, at det faktisk er længe siden, at der er udkommet en sådan indføring i opfindelsernes historie, om overhovedet noget, som ligner helt.

Bogen giver på en humoristisk måde gode oplysninger fra sig. Den er måske ikke lige relevant i undervisningssammenhæng, men udstillet vil den umiddelbart fange manges interesse.



Informationer og udgaver