Bøger / faglitteratur / kogebøger

Opskrifter for livet : kostomlægning til et bedre liv


Beskrivelse


50 opskrifter fordelt på 15 lette retter, 30 hovedretter og 5 desserter, alle beregnet efter et princip med angivelse af energi og næringsstoffer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. okt. 2003

af

af

Britta Liboriussen

d. 24. okt. 2003

I 2002 udkom Spis for livet, hvor fire medarbejdere på Forskningsinstitut for Human Ernæring introducerede princippet om at opdele maden i fem felter af forskellig farve. På den måde bliver det muligt at kontrollere og regulere kostsammensætningen på en forholdsvis enkel måde. Der er et vist antal felter til rådighed pr. dag, og det gælder så om at overholde antallet af felter. Nærværende bog er en opfølger til Spis for livet. Kokken Sandra Leigh Draznin har udviklet 50 nye opskrifter, fordelt på 15 lette retter, 30 hovedretter og 5 desserter. Alle opskrifter er beregnet efter feltprincippet med angivelse af energi og næringsstoffer af klinisk diætist Anette Vedelspang og ernæringskonsulent Ulla Pedersen. Bogen gør det nemmere at leve med feltprincippet, idet antallet af felter klart fremgår ved de enkelte retter. For tilbehør er det ikke altid opgivet. Her er det nødvendigt med skemaerne fra Spis for livet. Nærværende bog er et godt supplement til forgængeren. Det er sunde og gode retter, der er opskrifter på. Bogen kan fint bruges uden Spis for livet af personer, der ikke ønsker at tælle felter. Udstyr og format er som Spis for livet. Retterne er enkle at tilberede og er udviklet med udgangspunkt i helt almindelige danske råvarer. En rigtig god udgivelse for alle, der ønsker et sundere liv.