Skuespillet er fra 1935 og har fået enkelte opførelser, men er ikke tidligere udgivet. Udgivelsen sker nu som en markering af 60-årsdagen for tyskernes drab på Kaj Munk den 4.1.1944. Munks søn Arne Munk giver i en længere indledning en præsentation af dramaet og sætter det ind i sin historiske kontekst. Personerne i stykket er nogenlunde de samme, der oplevede miraklet i Ordet, hvor Johannes med hjælp fra Ingers lille pige Maren opvækker Inger fra de døde. Begivenheden revolutionerede hverken tiden eller personerne, som man ellers kunne have forventet. Livet leves videre, Johannes er blevet cyklende frøsælger, Inger lever men med et svagt hjerte, og Maren er blevet en ung pige. Hun betages af en københavnerkunstner på besøg, mens hun står model for ham - og forføres. Hun bliver gravid, opsøger kunstneren, men vises bort og beslutter sig for at abortere. Hun begraver sit foster og kunne nu ægte Andreas, der elsker hende - men sandheden må for en dag, Maren vil bekende sin skyld og tage sin straf. Og derved bringes familien tæt sammen igen. Stykket er altså både et indlæg i abortdebatten og en passioneret afvisning af løgnen. Udgivelsen føjer ikke nyt til Kaj Munks religiøse dramatik, men indgår nu i billedet.