Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Otto er et næsehorn


Beskrivelse


Billedbog. Drengen Topper finder en dag en magisk blyant, der forvandler hans tegning af et næsehorn til et ægte og levende næsehorn. Lige midt i stuen. Det sætter mange sjove ting i gang.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. juni 2013

af

af

Marianne Agger

d. 17. juni 2013

Nyfortolket billedbog af Kirkegaards klassiker Otto er et næsehorn med illustrationer fra animationsfilmen fra 2013. Forsiden er yderst tillokkende. Børn, der kender filmen, vil straks genkende Topper, Otto og resten af miljøet fra filmen. Til oplæsning for børn fra 4-5 år og selvlæsning for børn i indskolingen.

Historien er stort set den samme som i Kirkegaards originale udgave. Dette er dog en forkortet udgave, som let kan læses ud i et hug. Drengen Topper er så heldig at finde en magisk blyant, der forvandler hans tegning af et næsehorn til et ægte, levende næsehorn. Lige midt i stuen. Caféejer Hr. Løwe, der bor i samme bygning som Topper, får nys om dyret og forsøger at slippe af med det. Da hverken zoologisk have eller politiet vil hjælpe ham, sender han bud efter brandmændene. Det hele ender med, at næsehornet Otto og alle andre brager igennem gulvet og ned i Hr. Løwes café. Kirkegaards historier er skøre og sjove, og denne udgave er ingen udtagelse. Dog vil jeg fortrække originaludgaven. Teksten hænger fint sammen og er god at læse op. Illustrationerne, der er stillbilleder fra filmen, er i svingende kvalitet. De er beskåret i forskellige størrelser og former, hvilket virker lidt forvirrende. Nogle af billederne kunne godt undværes.

Den originale udgave er at foretrække med de fantastiske, humoristiske tegninger. Bøger i samme stil er filmbøgerne om Orla Frøsnapper og Gummi T.

Dejlig tosset billedbog til alle børn, uanset om de kender filmen eller ej.