Bøger / skønlitteratur til børn / eventyr

Hvordan næsehornet fik sin runkne hud


Beskrivelse


Der var engang næsehornets hud var glat og kunne tages af som en regnfrakke. Så da næsehornet en dag stjæler en kage fra en parser, ved han godt hvor han skal gøre af sine sørgelig kagekrummerester da næsehornet tager skindet af for at bade.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. aug. 2002

af

af

Else Kristensen (skole)

d. 6. aug. 2002

Det Røde Hav eller "Rødehavet", som det hedder hos Kipling, er skrigende rødt i Lilian Brøggers dejlige, fabulerende illustrationer til Kiplings klassiker om næsehornet. Naturligvis er det rødt! Præcis som i enhver sund barnelogik. De to aktører i historien er den kloge parser, der levede ved Rødehavet og ikke havde andet end sin hat og sin kniv og sit komfur, og næsehornet med glat hud og små griseøjne og manglende opdragelse. Det sidste - den manglende opdragelse - gør, at den uden videre hugger parserens lækre kage og æder den. Men hævnen er sød. En varm dag, hvor næsehornet har taget sin hud af og lagt den på stranden (den lignede en regnfrakke), mens den tager bad i havet, henter parseren en hat-fuld kagekrummer, som han grundigt maser ind i næsehornets huddragt. Siden den dag har næsehornets hud været rynket, og den har været pint og plaget af kløe, hvilket er årsagen til, at næsehornet den dag i dag er galsindet. Lilian Brøgger forstår at få sine figurer til at leve - til at vise følelser. De humoristiske, farvestrålende illustrationer følger Kiplings tekst, der kan læses fra 4. klasse, men til oplæsning og billedlæsning vil udgivelsen være til glæde for alle fra indskolingsklasserne og opefter.


Bibliotekernes vurdering

d. 6. aug. 2002

af

af

Lise Lotte Larsen

d. 6. aug. 2002

Kiplings kontrolleret vanvittige tekst sættes her i tilsvarende formfuldendt vilde billeder. Her er sansemættet knald på grundfarverne gul og blå, grøn og rød, mens sort og hvid bruges til kontrastrige mønsterstrukturer med afrikanske eller folkloristiske undertoner. Krast som fortællingens tema om hvordan tyveri kan føre til evig kløe, rynker og vrantenhed. Og overvældende og påtrængende med sære og dramatiske synsvinkler der får én til at ønske at holde motiverne ud i strakt arm for at komme på mere rolig afstand. Men det bliver aldrig til bare høflige beskrivelser af landskaber, personer, ting og dyr med pæne invitationer til identifikation. Tekstens stedvise Casper Christensen-agtige dadaistiske sprogleg smitter af på illustrationerne og gør Rødehavet rødt og næsehorn blå med samme hyperlogiske konsekvens som tekstens faste struktur. Hold da op! Prøv den på børn fra 4 år, muligvis vil de kløs på ryggen bagefter ligesom det oprindeligt glathudede næsehorn der stjæler en kage og som straf under en badetur får fyldt sit aftagelige skind med kagekrummer. Det klør så voldsomt at næsehornet får kløet sig til sit nuværende, fastsiddende, rynkede udseende.


Berlingske tidende

d. 21. sep. 2002

af

af

Kari Sønsthagen

d. 21. sep. 2002


Weekendavisen

d. 15. nov. 2002

af

af

Ina Kjøgx Pedersen

d. 15. nov. 2002



Informationer og udgaver