Lars, 17 år, er vendt hjem fra en vellykket tur til Norge med klassen, hvor han undtagelsesvis er den bedste - til skiløb. Hjemme er hverdagen som sædvanlig fuld af nederlag i skolen, bl.kammeraterne og hjemme. Skuffelserne bliver for mange, Lars orker ikke mere. Han springer ud fra familiens lejlighed på 9. etage. Størstedelen af bogen giver et billede af omgivelsernes reaktionerpå selvmordet. Kammeraterne er lamslåede og prøver at forstå. Faderen, stedfaderen, søsteren og navnlig moderen føler sig dybt ramt og bebrejder sig selv. Gennem moderen skildres Lars og hansopvækst. I ham genkender hun sin egen usikkerhed og sårbarhed og indser lidt famlende, at hun burde have givet ham mere kærlighed, tillid og fremelsket hans musiske evner, frem for at normalisereham så kraftigt.. Disse tilbageblik gør historien plausibel. Den er letlæst og letforståelig og vil fange mange unge i 13-18 års alderen, som på en eller anden måde har hørt om selvmord. I etefterord redegør en psykolog forselvmordsproblematikken. Fotografierne i bogen er gode og omslaget blikfangende.