Bøger / skønlitteratur / roman

Outlander. 2 : Guldsmed i rav : historisk drama om mod, køn, krig og kærlighed


Beskrivelse


Claire begraver sig i en historisk søgen efter sin elskede Jamie, den skotske kriger og herremand, hun blev både gift og gravid med under sin tidsrejse. Fortællingen om Claire og Jamie's legendariske rejse fortsætter til 1700-tallets franske hof.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. sep. 2016

af

af

Maria Sjøblom

d. 28. sep. 2016

Den tidsrejsende Claire Randal har holdt på sine hemmeligheder i mere end tyve år. I 1968 vender hun sammen med sin voksne datter tilbage til det skotske højland for at løfte sløret for den kærlighed, hun oplevede i det 18. århundrede. 2. bind i serien "Outlander", som er underholdende murstensromaner fyldt med drama, erotik og historiske fakta for alle, der elsker slægtskrøniker.

Claire, den engelske, handlekraftige læge, har opfostret datteren Brianna i USA. Nu er Briannas "far" død og de vender tilbage til det skotske højland. Claire begraver sig i en historisk søgen efter sin elskede Jamie, den skotske kriger og herremand, hun blev både gift og gravid med under sin tidsrejse. Hun forsøger at forklare sin smukke, rødhårede datter om det mysterium, der omgiver den gamle oltids stenkreds. Fortællingen om Claire og Jamies legendariske rejse fortsætter og bringer parret til Frankrig, hvor de involveres i intrigerne ved hoffet. Claire kastes ind i en desperat kamp for at redde både sin ufødte datter og Jamie. Bestsellerserien er udkommet i 26 lande og indspillet som tv-serie.

Den historiske fiktion væver sig superunderholdende sammen med den erotiske kærlighedshistorie, som igen krydres med tidsrejsen. Her er store følelser og spænding hele vejen igennem de mere end 900 tætskrevne sider.

Læsere af både Jean M. Auels serie "Jordens børn" og Ken Follets "Jordens søjler" vil også elske denne serie.