På sit yderste

Hver morgen skyller hun ind til kysten i sit eget liv, og blodet skyller igennem hendes hjerne. Hun tænker tilbage på det tabte. En eksperimenterende roman til primært yngre læsere.

I mange år flyttede hun rundt i udkanten af de tilværelser, hun havde forladt. Når hun kørte forbi de mange huse, hun har boet i med forskellige mænd, stedbørn og dyr, kom hun til at tænke på dem som venteværelser. De var midlertidige, en overgang. Hun forsøger at komme frem til øjeblikkene inden datteren druknede. Hun vil så gerne huske alle de ting, der gik forud. Daniel Boysen skriver digte og romaner.

I et på en gang poetisk og nøgternt sprog giver forfatteren stemme til en nærmest gennemsigtig og vildfaren midaldrende kvinde, der, med en hjerneblødning, befinder sig i udkanten af tilværelsen, og som i glimt erindrer sit tidligere liv og alt det hun mistede: datteren, ægtemænd, sine forældre. Romanen bevæger sig på kanten af hverdagsrealisme og det surrealistiske, og hovedpersonen, som forekommer sært udvisket, erindrer blandt andet sig selv som lig på lægens bord.

Daniel boysen (1986-) har tidligere bl.a. udgivet romanen Fordi ilden er voresForsvindingsnumre om to søskende og deres voldelige opvækst med alkoholisme og pædofili. Forsvindingsnumre er en hudløs roman om en ung kvinde, som forsøger at finde fodfæste i livet efter at have mistet en, hun ikke kan undværeDaniel boysen (1986-) har tidligere bl.a. udgivet romanen Fordi ilden er vores om to søskende og deres voldelige opvækst med alkoholisme og pædofili. er en hudløs roman om en ung kvinde, som forsøger at finde fodfæste i livet efter at have mistet en, hun ikke kan undvære.

Læs hele vurderingen

Yderst velskrevet og vellykket roman om en kvinde, hvis liv er præget af en hjerneblødning. Hun forsøger at fastholde minderne – og nogle gange lykkes det. Næsten. Man forestiller sig, at det umiddel...

Læs anmeldelse